7 sjove fakta om hunde, der vil overraske dig

Hunde er fantastiske dyr. Vi har samlet en liste over interessante fakta om hunde, som helt kan overraske dig. Find ud af de sjoveste!

Du har måske ikke brug for noget bevis på, at hunde er fantastiske dyr, men vi har samlet en liste over interessante fakta om hunde, som måske overrasker dig fuldstændigt. Udover deres evne til at elske deres mennesker så betingelsesløst, har de også mange andre ekstraordinære færdigheder og træk. Vidste du, at:

1.) EN 1-ÅRIG HVALP ER LIGE SÅ FYSISK MODEN SOM ET 15-ÅRIGT MENNESKE

Husk, at racer ældes forskelligt. Store racer har tendens til at ældes hurtigere end små racer.

2.) HUNDE FORSTÅR DIG

Du tror måske ikke, at din hund kan forstå et ord af, hvad du siger, men det er ikke tilfældet. Hunde kan genkende op til 150 ord. Afhængigt af hvilken hunderace du har, og hvor meget tid du bruger på at træne ham eller hende, kan han/hun muligvis forstå endnu mere. Dertil lærer de hurtigt dit kropssprog at kende.

3.) HUNDE SVEDER GENNEM DERES POTER

Det er sandt! Din hunds svedkirtler findes i trædepuderne, men hunde afkøles primært ved at gispe snarere end ved at svede, eller måske ved at hoppe i vandet. Så når din hund ønsker at stå i en vandpyt eller en lille sø på en varm dag eller efter træning, må du ikke forhindre det, for din hund er måske bare nødt til at køle ned.

4.) EN HUNDS BID ER NÆSTEN 3 GANGE KRAFTIGERE END ET MENNESKEBID

Hunde har 10 blivende tænder mere end mennesker (42 versus 32), men den reelle forskel i bidstyrke findes i kæbens muskulatur. Tests udført på en schæferhund, en amerikansk pitbull terrier og en rottweiler viste, at deres bidkraft udgjorde 145 kg i forhold til kraften af et menneskebid, der udgjorde 54 kg.

5.) HUNDE KAN OPDAGE SYGDOMME HOS MENNESKER

Hunde er i stand til at identificere ændringer i din duft og adfærd i de tidlige stadier af nogle sygdomme, såsom diabetes, kræft eller epilepsi. Trænede hunde kan endda på forhånd gøre dig opmærksom på din sygdom ved at fornemme pludselige ændringer, som du måske ikke selv bemærker.

6.) HUNDE KAN LUGTE DINE FØLELSER

Du bærer måske ikke dine følelser uden på tøjet, men du bærer dem i din duft, og din hund kan helt sikkert lugte dem, især når du bliver nervøs eller bange og begynder at svede.

7.) HUNDE KAN DRØMME SOM MENNESKER

Det er et betagende syn at overvære din hunds drømme – din hund kan ryste, trække på et ben eller gø let under søvn. Det er alt sammen tegn på, at dit kæledyr drømmer.

Når det drejer sig om hunde, foregår der virkelig meget mere, end øjet ser. De er virkelig komplekse, spændende dyr, der er villige til at gøre, hvad der skal til for at elske dig og være din bedste ven for livet.

TRANSPORTABEL HUNDESKÅLgør-det-selv 

Download en trin for trin vejledning nu!

DOWNLOAD NU
Leder du efter en dyrlæge?

Din dyrlæge spiller en stor rolle i dit kæledyrs helbred. Indtast din lokation og få en liste over dyrlæger i nærheden af dig.

FIND EN DYRLÆGE


Mere som dette

Kæledyrspark
Gør-det-selv projekter

I vores kæledyrspark kan du finde mange sjove ting. Hvorfor ikke prøve at lave dit eget kattetelt eller aktivitetsspil for hunde.

Helbredsspørgsmål

Symptomer på øregangsbetændelse hos hunde kan være mange, fx at din hund har kløe i øret. Find ud af, hvad du skal gøre ved det med vores store guide.

kattelopper

Har du bemærket lopper på en kat? Læs om alle de mest almindelige tegn på, at der er kattelopper i hjemmet, og find ud af, hvad du skal gøre ved det.

Find de bedste løsninger til dit kæledyr

Har du brug for hjælp til at finde løsninger til kæledyrspleje?

Modtag plejetips fra vores eksperter
BLIV MEDLEM AF MYPET.COM