Sådan praktiseres hvalpesocialisering

Læs her mange af ins og outs om, hvordan du socialiserer en hvalp, der kan hjælpe dig. Oplev de bedste tips til hvalpes socialisering!

Hvalpe åbner ikke øjnene, før de er omkring to uger gamle. De første to uger bruger de deres stærke lugtesans til at navigere rundt mellem deres søskende fra kuldet og hen til deres mor. Når de åbner øjnene, udvider deres verden sig. Hvalpene er klar til at forlade deres mor, når de er otte uger gamle, og fra dit første øjeblik med hvalpen, skal du bygge videre på hvalpesocialiseringen, der allerede begynder i opdrætternes hjem. Selvom du kan lære en gammel hund nye tricks, er det meget nemmere at træne en hvalp op til at møde andre dyr, mennesker, komme til dyrlægen og alle mulige forskellige situationer med et tillidsfuldt, åbent sind.  Det er muligt at socialisere din hvalp, indtil den er 16 uger gammel, så du må ikke spilde tiden. Her er mange tips til, hvordan du socialiserer og træner en hvalp, og de kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af denne vigtige tid.

Følg din hvalps sociale udvikling med vores socialiseringsskema
LÆS MERE

TRÆNING OG SOCIALISERING AF DEN NYE HVALP INDENFOR

RENLIGHEDSTRÆNING

Det varer ikke længe, før din bedårende lille hvalp efterlader en gave til dig på gulvet. Selv før dette sker, er du sikkert enig i, at renlighedstræning er vigtig. Vejen til renlighed går gennem planlægning og tålmodighed. Din hvalp bliver ikke stueren natten over, og det betaler sig at have lagt en plan på forhånd for at få det til at lykkes med så få uheld som muligt. Læg en plan, der fungerer for dig og som først og fremmest er hensigtsmæssig for hvalpen. Tag din hvalp udenfor som det første, du gør om morgenen, og lige før sengetid. Gør det også efter, at din hvalp spiser, drikker en masse vand, sover eller leger aktivt. Gå i starten altid ud af den samme dør og lad hvalpen besørge ikke ret langt derfra. Når du er konsekvent, vil din hvalp begynde at gå mod døren, når det er tid til at gå ud, og hvis du er opmærksom og forstår at opfatte hvalpens signaler, så kan det være nemt at træne din hvalp til at blive stueren. Din hvalp vil højst sandsynligt foretrække at besørge tæt på hjemmet for ikke at fortælle om dens eksistens til voksne, fremmede hunde. Det er også derfor, at du kan gå en tur med din hvalp, uden at hvalpen leverer noget indtil netop det øjeblik, du er hjemme igen.

SAMVÆR

Det er sjovere at være sammen med hvalpen end træne renlighed. Din hvalp har brug for at blive fortrolig med at blive håndteret og berørt af mennesker. Din hund vil møde mange forskellige mennesker gennem livet. Tag dig tid til at holde, kramme, kæle, røre og pleje din hvalp. Rør ved ørerne, øjenlåg, næse, mund, tænder, hale, poter og negle. Din hvalp skal også føle, at det er komfortabelt at blive rørt og håndteret af dyrlægen og muligvis en hundefrisør. Bed din dyrlæge om at vise dig, hvordan du trimmer din hvalps kløer, hvis du er usikker på, hvordan du skal gøre det. Jo mere tryg hvalpen er ved at blive håndteret, og jo mere trygt du håndterer ham/hende, desto lettere vil det blive for jer begge. Sørg for, at din hvalp møder og bliver vant til vant til mænd, kvinder, børn i forskellige aldre, postbuddet, andre dyr etc.

HJEMMET 

Hvalpe er naturlige opdagelsesrejsende. Hjælp din hvalp med at udforske dit hjem på en sikker måde. Væn ham/hende til forskellige overflader i dit hjem, som f.eks. trægulv, fliser eller tæppebelagte områder. Beslut tidligt, om din hvalp må få lov til at hoppe op i møblerne. Hvis du planlægger at give din hvalp adgang til møblerne, så udpeg områder, hvor din hvalp er velkommen, og vælg også forbudte områder. Når du sætter grænser for din hvalp, er det meget nemmere at holde disse senere, når han/hun bliver en voksen hund. Nogle mennesker har ikke noget imod en lille hvalp, der sover i sengen sammen med dem, men når hvalpen bliver til en hund på 40 kg, er der måske ikke plads nok i sengen til alle. Brug babylåger til at hjælpe din hvalp med at forstå, hvor han/hun må være i dit hjem

TRANSPORT

Sørg for, at din hvalp bliver vant til transport. De fleste hunde skal som regel lære at køre i bil. Tag det skridt for skridt, og start med at få din hvalp til at føle sig sikker og tryg i bilen, giv masser af godbidder og gør det til en hyggestund at sidde i bilen. Senere kan du køre korte ture og gradvist øge længden.

TILVÆNNING TIL AT VÆRE ALENE HJEMME

Begynd tidligt med at vænne hvalpen til at være alene hjemme. Det skal gøres gradvist og i trygge rammer for hvalpen. Start i det små og gå ud af rummet i nogle få sekunder. Gør ikke noget stort ud af, at du går, så du skal ikke give hvalpen ekstra opmærksomhed og sige “nu skal du være en god hund” eller lignende. Bare gå ud og luk døren, og kom så tilbage kort tid efter uden noget postyr. Intervallerne gøres gradvist længere indtil du kan tømme postkassen eller gå en kort tur til supermarkedet, mens hvalpen er alene. Hvis hvalpen ikke vænnes til at være alene, kan den udvikle separationsangst senere, når du ikke har noget valg og er nødt til at lade den være alene, mens du er på arbejde, hos lægen etc.

TRÆNING OG SOCIALISERING AF EN NY HVALP UDENFOR

TAGE ANDRE STEDER HEN

Din hvalp har brug for at lære, hvordan den kommer fra punkt A til punkt B, hvordan den møder og hilser på andre mennesker og dyr, og hvordan den kan føle sig tryg steder som i den travle by, på hundevenlige hoteller, i hundeparker og på hundepensioner. Alt dette kan lyde overvældende, især når det hele skal indføres i de første 4 måneder af hvalpens liv, men det er det ikke. Tricket er at leve dit liv med din hvalp ved din side. Skal du ud at køre bil? Tag din hvalp med. Skal du gå en tur? Tag din hvalp med. Er du sulten til frokost og vil spise ude? Tag din hvalp med. Den bedste måde, hvorpå du tilvænner din hvalp til at passe ind i dit liv, er at leve dit liv sammen med din hvalp. Når du går udenfor med din hvalp, er det også en hurtig måde for jer begge at møde en masse nye mennesker på. Hvalpe tiltrækker mennesker. Tillad fremmede at stoppe og kæle med din hvalp, og beløn hvalpen, når den udviser god opførsel. Hvis din hvalp er overvældet af de oplevelser, du introducerer den til, så hold lidt igen og giv den plads til at slappe af. Du kan prøve igen senere. Det kan tage lidt tid, men din hvalp vil efterhånden blive vant til at leve ved din side.

FORBERED HVALPEN PÅ OVERRASKELSER

Du tror måske ikke, at det er muligt at forberede din hvalp på en overraskelse, men det er det. Hvis du forestiller dig, hvor meget høje lyde og mærkelige visuelle effekter kan forskrække dig, kan du begynde at forestille dig, hvad de gør ved din hvalp. Du kan starte med noget enkelt, som f.eks. at banke på en dør eller ringe på en dørklokke, og derefter gradvist arbejde dig op til bilhorn, sirener, tordensvejrs- og fyrværkerilyde. Det vigtige er at hjælpe din hvalp med at vænne sig til syn og lyde, der kan komme ud af ingenting. Hvis hvalpen er vant til forskellige lyde, så er den bedst muligt forberedt på torden og fyrværkeri, som mange hunde er utrygge ved.

Socialt samvær med en ny hvalp sætter scenen for en dejlig og spændende tilværelse sammen. En hvalp, der forstår sin plads i dit hjem, vokser op til at være selvsikker, social og velopdragen. Tag dig tid til at træne din hvalp til at komme, sidde, blive og at lægge sig på signal. Det er helt elementært at kunne, og det kan muligvis redde din hunds liv i en nødsituation. Hvis du ikke er sikker på, hvordan du skal komme i gang, kan du spørge din dyrlæge om velrenommeret hundetræning i dit område. Deltagelse på hvalpetræningshold er også en god måde at omgås andre hvalpe på. Sørg for at fylde dine lommer med godbidder, så du kan belønne din hvalp for god opførsel.

TRANSPORTABEL HUNDESKÅLgør-det-selv 

Download en trin for trin vejledning nu!

DOWNLOAD NU
Leder du efter en dyrlæge?

Din dyrlæge spiller en stor rolle i dit kæledyrs helbred. Indtast din lokation og få en liste over dyrlæger i nærheden af dig.

FIND EN DYRLÆGE


Mere som dette

Kæledyrspark
Gør-det-selv projekter

I vores kæledyrspark kan du finde mange sjove ting. Hvorfor ikke prøve at lave dit eget kattetelt eller aktivitetsspil for hunde.

Øregangsbetændelse hos hunde
Helbredsspørgsmål

Symptomer på øregangsbetændelse hos hunde kan være mange, fx at din hund har kløe i øret. Find ud af, hvad du skal gøre ved det med vores store guide.

kattelopper

Har du bemærket lopper på en kat? Læs om alle de mest almindelige tegn på, at der er kattelopper i hjemmet, og find ud af, hvad du skal gøre ved det.

Find de bedste løsninger til dit kæledyr

Har du brug for hjælp til at finde løsninger til kæledyrspleje?

Modtag plejetips fra vores eksperter
BLIV MEDLEM AF MyPet.com