Rejs med din hund: 5 måder at gøre ferier med kæledyr let som en leg

Det er meget nemmere at rejse med hunde, når du tager dig tid til at planlægge det i forvejen. Klik her for at få de bedste tips til at nyde rejsen sammen!

ferie med hund

Det er altid et eventyr at pakke kufferten, tage på bilferie og udforske nye destinationer. Når du har din hund med på ferie, bliver minderne helt sikkert endnu mere meningsfulde. Her får du de fem bedste måder til at rejse ubesværet med din hund. Det kræver lidt planlægning:

ferie med hund

1. TAG DIN HUND MED PÅ EN PRØVETUR 

Rejser kan være lige så stressende for hunde som for mennesker. Hvis hunde ikke er vant til at køre i bil, kan de nemt blive køresyge. Det kræver træning at blive tryg på bilture. Som med al anden træning, så tag det i små skridt, så du sikrer, at det bliver en succes. Bilen skal være et af din hvalps yndlingssteder, hvor han eller hun får lækre godbidder. Senere kan du tilføje meget korte ture rundt i nabolaget og derefter øge længden og hyppigheden af køreturene. Det kræver regelmæssige køreture at vænne hunden til at køre bil. Husk, at din hund skal være i et solidt bur eller bære en passende sikkerhedssele – ikke kun for sin egen sikkerhed, men også for din sikkerhed.   

Hvis du planlægger at tage på bilferie, men du tvivler på, om din hund vil nyde det, så start med 1-2 timers prøvetur. Det er vigtigt at afprøve, om din hund kan slappe af. Nogle hunde kan godt slappe af, mens andre lider af køresyge, angst og uro. Planlæg ikke at tage på en lang bilferie, medmindre du ved, at din hund er tryg ved det. Hvis din hund har helbredsproblemer, er nervøst anlagt eller aggressiv, kan det være en bedre løsning at finde en hundepasser eller en hundepension til at tage sig af hunden, mens du er på ferie.

2. SPØRG DIN DYRLÆGE OM BESKYTTELSE MOD PARASITTER OG SYGDOMME – ISÆR HVIS DU REJSER OVER LANDEGRÆNSER

Hvis du planlægger at tage din hund med på ferie i udlandet, er det dit ansvar at tjekke de lovmæssige krav for indrejse i landet, men også for indrejse i dit eget land, når I skal tilbage igen. Når du rejser inden for EU-lande, skal din hund som minimum have en gyldig rabiesvaccination og et kæledyrspas udstedt af din dyrlæge.

Du kan finde lovkravene for at krydse grænser her: Rejse med kæledyr (foedevarestyrelsen.dk)

Det er meget vigtigt, at du henvender dig til din dyrlæge, inden du tager din hund med på ferie og rejser til udlandet, da der kan være andre parasitter og sygdomme i  fremmede lande, som du gør bedst i at beskytte din hund mod. Fx rævens dværgbændelorm, hjerteorm, alvorlige sygdomme som overføres af fremmede flåtarter og leishmaniose overført af sandfluer for blot at nævne nogle få. Det er også vigtigt at have alle de relevante vaccinationer opdateret, ikke kun rabiesvaccinationen. Det er både for din egen hunds sundhed, men også for at undgå at bringe fremmede flåter og sygdomme med hjem til andre hunde. 

Hvis du planlægger at rejse med fly, har du brug for endnu mere forberedelse. Undersøg kravene fra flyselskabet i god tid.

3. SØRG FOR, AT DIN HUND ER IDENTIFICERBAR, NÅR DU REJSER

Hunde elsker virkelig at udforske verden. Når du rejser til nye steder, træder de ud af deres daglige rutine. Der er mange nye ting at se, lugte og gøre. Det er vigtigt at sikre sig, at din hund ikke kun har en mikrochip, men også er let at identificere ved et halsbånd, der har navn og opdaterede kontaktoplysninger, inklusiv et telefonnummer, hvis din hund uheldigvis skulle blive væk fra dig, mens I nyder jeres eventyr sammen.

Hvis du til enhver tid vil vide præcis, hvor din pelsede ven er, kan du også anskaffe dig et GPS-halsbånd eller endda et Smart-halsbånd, som for eksempel denne.

4. PAK DIN HUNDS KUFFERT

Der er en god chance for, at din hunds kuffert bliver lige så stor som din. Du skal huske at pakke foder (især hvis din hund spiser et specialfoder), skåle, medicin, godbidder, afføringsposer, et ekstra halsbånd og hundesnor, en kurv, bur eller rejsetaske og masser af vand til turen. Medbring desuden noget af din hunds yndlingslegetøj, puder og tæpper for at minde den om den hjemlige tryghed, mens I er væk. Husk også kæledyrspasset, når du rejser til andre lande.

rejse med hund

5. PLANLÆG EN HUNDEVENLIG RUTE

Hav din hund i tankerne, når du planlægger ruten til din destination. Flere og flere hoteller, restauranter, parker og spillesteder bliver mere kæledyrsvenlige, men der kan være stor forskel på, hvad de tillader. Det er eksempelvis ikke sikkert, at de offentlige transportmuligheder tillader hunde over en vis vægt eller størrelse at gå ombord, så sørg for at undersøge, hvor din hund er velkommen, før du ankommer.

Hvis du planlægger at rejse i bil, så husk, at din hund skal strække sig, bevæge sig, spise og drikke, så planlæg din rute, så du sikrer nok toilet- og legestop undervejs.

Et sidste tip, der er værd at huske: På mange kæledyrsvenlige pensionater kan der være mange lopper, så bortset fra vaccinationer og beskyttelse mod andre parasitter skal du huske at spørge din dyrlæge om beskyttelse mod lopper.

Når du har alle din hunds ting i orden, skal du bare slappe af. Der er så mange vidunderlige minder i vente, når du er i stand til at rejse og udforske verden med din bedste ven ved din side.

Leder du efter en dyrlæge?

Din dyrlæge spiller en stor rolle i dit kæledyrs helbred. Indtast din lokation og få en liste over dyrlæger i nærheden af dig.

FIND EN DYRLÆGE


Mere som dette

Kæledyrspark
Gør-det-selv projekter

I vores kæledyrspark kan du finde mange sjove ting. Hvorfor ikke prøve at lave dit eget kattetelt eller aktivitetsspil for hunde.

Helbredsspørgsmål

Symptomer på øregangsbetændelse hos hunde kan være mange, fx at din hund har kløe i øret. Find ud af, hvad du skal gøre ved det med vores store guide.

kattelopper

Har du bemærket lopper på en kat? Læs om alle de mest almindelige tegn på, at der er kattelopper i hjemmet, og find ud af, hvad du skal gøre ved det.

Find de bedste løsninger til dit kæledyr

Har du brug for hjælp til at finde løsninger til kæledyrspleje?

Modtag plejetips fra vores eksperter
BLIV MEDLEM AF MYPET.COM