Sådan bliver et dyrlægebesøg en succes for både dig og din kat

Det kan være stressende, når katten skal til dyrlægen. Læs, hvordan du forbereder din kat til et dyrlægebesøg.

Du kan måske føle dig nervøs over at skulle tage din kat med til et dyrlægebesøg. Hvad end det er en rutineundersøgelse eller et specifikt helbredsproblem, er der flere faktorer, der kan få dig til at føle dig stresset, såsom at få din kat ind i transportkassen, køreturen, venteværelset og selve undersøgelsen. Din kat kan også være stresset, men heldigvis er der måder at reducere stressniveauet før, under og efter dit dyrlægebesøg, som kan gavne både dig og din kat.a, at så længe de fodres

FØR DYRLÆGEBESØGET

Transporten og tiden i venteværelset er stressende for de fleste katte, så når du skal vælge dyreklinik, skal du overveje dem, der har afmærkede venteområder kun til katte. Du vil muligvis blive stillet en række spørgsmål, så dyrlægen kan finde frem til hvilken type undersøgelse, der skal foretages. I slutningen af artiklen har vi listet eksempler på spørgsmål, som du kan blive spurgt om.

Forud for besøget bør du spørge receptionisten, om der er noget, du skal forberede dig på. For eksempel vil dyrlægen måske bede dig om at medbringe en afføringsprøve fra din kat, eller om ikke at fodre din kat inden besøget. 

Dyrlægeaftaler kan omfatte følgende:

  • Årligt sundhedstjek og eventuelt vaccination: Dette rutinebesøg består af et generelt helbredstjek, vurdering af vaccinebehovet og statustjek for at afklare om der er behov for f.eks.  loppe- og flåtmidler.Det anbefales at få foretaget et årligt sundhedstjek, uanset om din kat skal vaccineres eller ej, og et halvårligt sundhedstjek i takt med at din kat bliver ældre. Microchipning, sterilisering eller kastrering, tandsundhed, pleje, ernæring, racespecifikke sundhedsproblemer og adfærd vil også ofte diskuteres under denne del af besøget.
  • Omfattende fysisk undersøgelse ved problemer/behandling: Denne type besøg foretages, hvis du bemærker, at der er noget galt med din kat. Dyrlægen vil begynde konsultationen med at stille dig nogle spørgsmål om din kat og vil derefter foretage en fysisk undersøgelse af den. Herefter vil dyrlægen give dig råd om en eventuel behandling.

Det næste, du skal gøre, er at forberede din kat til besøget hos dyrlægen.

Transportkassen kan være en stressfaktor. Du kan prøve at undgå dette ved at vænne din kat til transportkassen og have en transportkasse af god kvalitet. En god transportkasse er en kasse, hvor det er nemt at fjerne toppen uden for meget støj. Den skal også være lavet af et godt robust materiale og have sikre lukkemekanismer. Mange stiller transportkassen væk, når de kommer hjem fra et dyrlægebesøg. Med tiden vil katten lære, at transportkassen er et tegn på, der skal ske noget ubehageligt. Det resulterer i, at katten bliver stresset, så snart den ser transportkassen. Hvis transportkassen derimod står fremme og er en del af den sædvanlige indretning, bliver katten ikke stresset af synet og duften af den. Nogle katte kan endda lide at hvile i deres transportkasse.

Køreturen til dyrlægen er den næste potentielle stressfaktor. Du kan spraye tæppet i transportkassen med Feliway, hvilket er et feromon, som hjælper din kat til at føle sig rolig. Sørg altid for at have et tæppe i bunden af transportkassen. Dette vil hjælpe med at gøre din kat godt tilpas og kan samtidig hjælpe med at absorbere eventuel urin, afføring eller opkast.

Det kan også være en god idé at dække transportkassen med et tæppe. Et besøg hos dyrlægen vil altid betyde, at din kat bliver håndteret anderledes, end den er vant til derhjemme, hvilket kan medføre, at din kats stressniveau stiger. Du kan træne din kat til at acceptere at blive undersøgt. Dette kan du eksempelvis gøre ved, at du derhjemme udgiver dig for at være dyrlæge og lader som om, at du undersøger din kat. Undervejs forkæler du din kat, så den accepterer det. Hvis du vil lære endnu mere om dette emne, anbefaler vi bogen The Trainable cat, der er skrevet af to verdenskendte eksperter på området.

NÅR DIN KAT ER HOS DYRLÆGEN

Selvom du har andre dyr derhjemme, vil din kat muligvis ikke være tryg ved de andre dyr, du sandsynligvis vil støde på i venteværelset på dyreklinikken. Behold din kat inde i transportkassen, mens du venter, og hold den væk fra andre nysgerrige kæledyr. Katte foretrækker at sidde over gulvniveau, da dette hjælper med at reducere stress. Mange dyreklinikker er opmærksomme på dette og har derfor hylder, hvorpå du kan placere din transportkasse. Hvis det ikke er tilfældet, så sæt transportkassen på dit skød eller en tom stol, men hold en hånd på kassen, så den ikke falder ned. Katte vil ofte forsøge at gemme sig, når de er stressede, så det kan være en god idé at dække transportkassen med et tæppe. Hvis der ikke er for travlt på klinikken, kan det også være muligt at vente i et konsultationsrum.

NÅR DU OG DIN KAT ER HJEMME EFTER DYRLÆGEBESØGET

Hvad, du skal gøre efter din kats undersøgelse, afhænger af kattens helbred. Såfremt din kat er syg,  vil dyrlægen  orientere dig om forskellige ting, som du skal holde øje med, samt informere  dig om, hvornår du skal ringe, hvis du oplever ændringer. Dyrlægen vil vise dig, hvordan du giver medicin til din kat, måske anbefale dig nyttigt læsemateriale og oplyse dig om, hvornår du skal komme tilbage til et opfølgningsbesøg.

Hvis du kommer hjem og er bekymret, skal du ikke være bange for at ringe til dyreklinikken og stille spørgsmål.  

Derhjemme er det vigtigt, at du giver tid og plads til, at din kat stifter bekendtskab med sit vanlige miljø igen. Tag ikke din kat ud af transportkassen, men lad den i stedet komme ud i sit eget tempo. Hvis du har andre katte derhjemme, er der et par trin, du muligvis skal følge for at forhindre fjendtlighed mellem dine katte. Når din kat har været ude af huset, kan den lugte som en fremmed for den anden kat. Selv katte, der normalt er bedste venner, kan blive aggressive,  når de vender tilbage til huset med en usædvanlig duft. Derfor kan det være en god idé at skille kattene ad i en dag og genforene dem langsomt. Især hvis katten har været bedøvet eller indlagt i mere end et døgn.

Katte er vanedyr og kan ikke lide at blive fjernet fra deres vanlige miljø. En tur til dyrlægen vil nok aldrig være behagelig for en kat, men mange dyreklinikker er klar over, hvor stressende et besøg kan være for kattene. Derfor forsøger flere klinikker at arbejde på en mere kattevenlig måde, og nogle er endda blevet certificeret som kattevenlige klinikker.

HOLD ØJE MED DIN KATS HELBRED I HVERDAGEN

Simple observationer af din kat i hverdagen kan fortælle dig meget om dens helbred. Listen nedenfor giver et godt udgangspunkt for, hvad du kan kigge efter og er samtidig spørgsmål, som din dyrlæge kan stille dig før eller under et besøg.

· Race, alder og køn

· Generelt velbefindende – nogen tegn på angst eller træthed?

· Luftveje – trækker den vejret anderledes end normalt? Er der hoste?

· Hud/pels – klør den sig? Har den sår eller hudirritation?

· Appetit – spiser den regelmæssigt eller slet ikke?

· Opkastning – er der opkastning af mad eller vand? Indeholder det orm?

· Væskeindtag – drikker den mere eller mindre end normalt?

· Afføring – er den normal, grødet, flydende eller hård? Er der orm i afføringen eller omkring endetarmsåbningen?

· Urin – tisser den som normalt, oftere eller har svært ved at tisse? Er der blod i urinen?

· Mundhulen – lugter den dårligt, eller er der usædvanlig meget savl?

· Ører – er der kløende, mørkt eller ildelugtende sekret?

· Øjne – er dens øjne rindende, er der gult flåd eller rød slimhinde?

· Kropstemperatur – er dens kropstemperatur normal eller øget?

· Medicin – hvis relevant

Leder du efter en dyrlæge?

Din dyrlæge spiller en stor rolle i dit kæledyrs helbred. Indtast din lokation og få en liste over dyrlæger i nærheden af dig.

FIND EN DYRLÆGE

Vil du dele denne artikel?


Mere som dette

Kæledyrspark
Gør-det-selv projekter

I vores kæledyrspark kan du finde mange sjove ting. Hvorfor ikke prøve at lave dit eget kattetelt eller aktivitetsspil for hunde.

Helbredsspørgsmål

Symptomer på øregangsbetændelse hos hunde kan være mange, fx at din hund har kløe i øret. Find ud af, hvad du skal gøre ved det med vores store guide.

kattelopper
Lopper & flåter

Har du bemærket lopper på en kat? Læs om alle de mest almindelige tegn på, at der er kattelopper i hjemmet, og find ud af, hvad du skal gøre ved det.

Find de bedste løsninger til dit kæledyr

Har du brug for hjælp til at finde løsninger til kæledyrspleje?

Modtag plejetips fra vores eksperter
BLIV MEDLEM AF MYPET.COM