Hvordan ser du, om din kat er glad og tilfreds?

Er din kat glad? Hvordan skal man fortolke dens adfærd og kropssprog? Læs videre for nogle måder, hvorpå du kan se, om din kat er glad!

Som katteejere ønsker vi, at vores elskede katte skal være glade og tilfredse, men da de ikke kan fortælle os, hvordan de har det, må vi lære at tolke deres adfærd. Læs her, hvordan du kan se, om din kat trives.

KROPSSPROGET HOS EN TRYG OG GLAD KAT

Hver kat er unik og har sin egen personlighed og temperament. Nogle katte er mere sociale af natur, nogle er livlige og legesyge, mens andre er utilnærmelige og reserverede. Der er en række almindelige tegn i enhver kats kropssprog, som fortæller os, om han eller hun er glad og tilpas.

Katte udtrykker deres følelser fysisk. Hvis du om morgenen eller efter en arbejdsdag bliver mødt af din kat, der kommer hen til dig med lige og oprejst hale, så er katten glad og hilser dig venligt. Din kat kan også gnide sine ører, ansigt og krop omkring dine ben og ankler, hvilket både er et tegn på hengivenhed og en måde, hvorpå din kat kan markere dig som medlem af hans/hendes gruppe.

Den måde, som din kat hviler på i dit hjem, viser også, om den er tryg og tilfreds. En tryg, afslappet kat kan hvile på siden, hvor hans/hendes mave er blottet. Eller din kat kan hvile med sine fødder og poter under kroppen og øjnene halvt lukket. Det fortæller dig, at din kat føler sig afslappet og ikke føler sig truet. En kat, der ikke er tryg, vil ikke hvile eller slå sig ned i nærheden af dig. Hans/hendes krop kan virke stiv og anspændt.

ADFÆRD HOS EN TRYG OG GLAD KAT

Vi ved, at katte miaver for at kommunikere, og at de spinder, når de er glade (selvom de også kan spinde, når de er sultne eller føler sig utilpas). Din kat vil normalt lave meget specifikke lyde, når han/hun prøver at kommunikere med dig – det lyder som om de snakker med os, og det gør de faktisk også. Katten bruger forskellige lyde, høje og lave. Jo højere din kats lyde er, jo mere sandsynligt er det, at han/hun er godt tilpas, da de lavere lyde ofte indikerer, at din kat er frustreret eller ønsker noget. Samlet set er det generelt et godt tegn på, at du har en tillidsfuld kat, når han/hun miaver eller spinder i din nærhed.

Et andet tegn på en tilpas kat er, når din kat krøller sig sammen på dit skød og laver en lille “rede”. Din kat kan døse og spinde i denne position, og der er ingen tvivl om, at han/hun er meget tilfreds. Din kat kan også ælte dit skød med sine poter som ved æltning af dej. Denne adfærd stammer fra, da din kat var killing og diede fra sin mor. Æltningen får moderens mælk til at løbe, og er et tegn på både tilfredshed og tillid.

Legende adfærd er endnu et sikkert tegn på en glad kat. Selv ældre katte, som måske er mindre fysisk aktive, vil stadig gerne lege og vil interagere med dig og andre kæledyr i hjemmet, som de kan lide og stoler på. Leg er en fantastisk måde at knytte sig socialt til sin kat. Du bør lege med din kat flere gange om dagen. Nogle katte nyder at lege i lang tid, andre vil kun lege i kort tid. Uanset hvad er det altid godt at lege, og leg giver katten mulighed for at udføre den naturlige jagtadfærd. Forskellige katte foretrækker forskelligt legetøj, men du bør aldrig lade din krop blive et stykke legetøj. Det kan måske være sjovt at lade din lille killing tygge på dine fingre eller tæer, men en voksen kat kan uforsætligt forårsage skade. Sørg for at vejlede dine børn i, hvordan de leger med katten, så det ender med at være en god oplevelse for både børn og katten.

DEN GLADE OG TILFREDSE KATS PELSPLEJE

Katte elsker at pleje sig selv, og hvis de er glade og føler sig godt tilpas, vil de holde sig selv rene. Nogle gange kan din kat også pleje andre katte i hjemmet og endda dig. Når katten har et sundt udseende, er det et godt tegn på en tilpas kat. Hvis en kat ikke er glad eller hvis den føler sig utilpas, kan han/hun stoppe med at pleje sin pels og komme til at se lurvet ud. Hvis du oplever ændringer i din kats pelsplejeadfærd, bør du straks kontakte din dyrlæge.

SOVE- OG SPISEVANER FOR EN GLAD KAT

Cats love to groom themselves and if they are happy and feeling well, they will keep themselves c

Katte har ofte forskellige hvilesteder spredt ud over hele huset. Det kan være en papkasse, en pude eller et solrigt sted i vindueskarmen. Din kat kan måske lide at hvile på dit skød eller lige ved siden af dig. Du kan købe mange dejlige kattesenge, men i sidste ende vil din kat selv bestemme, hvor han/hun vil sove. Hvis du ser ændringer i din kats sovevaner, er det vigtigt, at du kontakter din dyrlæge, da det kan være et tegn på sygdom.

Katte spiser for at overleve. De vil ikke nødvendigvis holde op med at spise, hvis de føler sig utilpas, men overspisning kan være et tegn på stress hos din kat. Katte er ikke sociale spisere, så hvis du har mere end én kat, bør du sørge for at have madskåle rundt omkring i huset, så dine katte kan vælge, om de vil spise alene. Brug af aktiveringslegetøj med mad i stedet for en almindelig madskål er en god måde at lade din kat “jage” efter sin mad på. På denne måde får katten fysisk og mental stimulation.

HVORDAN KAN JEG SØRGE FOR, AT MIN KAT FORBLIVER GLAD OG TILFREDS?

Det er vigtigt at huske på, at en sund kat er en glad kat, og for at holde vores katte glade vil vi gerne opfylde alle deres grundlæggende behov både fysisk og følelsesmæssigt.

Når du tager din kat med til dyrlægen for at få et årligt sundhedstjek, er det en måde at sørge for, at du har en sund kat. Ved disse kontroller kan du drøfte forebyggende sundhedsforanstaltninger som vaccination, ormekur og behandling mod lopper og flåter.

Selvom din kat ikke synes til at have brug for meget omsorg, kan livet blive ensformigt for ham/hende, hvilket kan føre til stress. For at undgå stress-relaterede helbredsproblemer og sørge for, at hverdagen er interessant, skal du interagere regelmæssigt med din kat og også lege med katten. Dette vil hjælpe med at bevare din kats mentale og følelsesmæssige sundhed.

Hvis du bliver bekymret for, at din kat af en eller anden grund ikke er glad og trives, skal du kontakte din dyrlæge. Dyrlægen vil være i stand til at vurdere din kat for sygdomme eller helbredsproblemer og kan guide dig og din kat, så I forhåbentlig begge bliver lykkelige igen.

Leder du efter en dyrlæge?

Din dyrlæge spiller en stor rolle i dit kæledyrs helbred. Indtast din lokation og få en liste over dyrlæger i nærheden af dig.

FIND EN DYRLÆGE


Mere som dette

Kæledyrspark
Gør-det-selv projekter

I vores kæledyrspark kan du finde mange sjove ting. Hvorfor ikke prøve at lave dit eget kattetelt eller aktivitetsspil for hunde.

Øregangsbetændelse hos hunde
Helbredsspørgsmål

Symptomer på øregangsbetændelse hos hunde kan være mange, fx at din hund har kløe i øret. Find ud af, hvad du skal gøre ved det med vores store guide.

kattelopper

Har du bemærket lopper på en kat? Læs om alle de mest almindelige tegn på, at der er kattelopper i hjemmet, og find ud af, hvad du skal gøre ved det.

Find de bedste løsninger til dit kæledyr

Har du brug for hjælp til at finde løsninger til kæledyrspleje?

Modtag plejetips fra vores eksperter
BLIV MEDLEM AF MyPet.com